Sammen om rejsen – GoCollective (tidl. Arriva) er Danmarks største private operatør indenfor kollektiv transport med over 2.000 ansatte. Virksomheden er landets næststørste togoperatør efter det statsejede selskab, DSB og er ligeledes en fremtrædende busoperatør. GoCollective har siden 2023 været ejet af den tyske kapitalfond Mutares, der overtog ejerskabet fra det tyske Deutsche Bahn.
I 2003 gjorde GoCollective sin entre på det danske togmarked efter at have vundet danmarkshistoriens første togudbud – udbuddet af den regionale togdrift i Midt- og Vestjylland. Efterfølgende har GoCollective genvundet kontrakten i både 2009 og 2018, så man således står for togkontrakten frem til og med 2028. Med forlængelsen i 2018 tilføjede GoCollective samtidig to nye strækninger, Odense-Svendborg og Vejle-Struer, og øgede dermed togtrafikken med ca. en tredjedel.
Se mere: GoCollective - Sammen om rejsen
Jobbet
Den tekniske afdelingsleder får en nøglerolle, som sikrer flådens præstation og virksomhedens leverance til kunderne og ift. trafikkontrakten med Transportministeriet. Geografisk vil opgaverne være både i Varde (mest) og Struer, og mere specifikt vil det bl.a. være…
- ledelse og udvikling af afdelingens 6 medarbejdere i hhv Varde og Struer
- styring af togenes vedligeholdelsesgrundlag og -planer
- sikring af virksomhedens compliance f.eks. ift. ECM-forordningen (Entity in Charge of Maintenance)
- initiering af tiltag for at forbedre togenes præstation, minimere risici, mm.
- støtte til værkstederne i Varde og Struer, samt indkøb og forsyning
- gennemførelse af tekniske projekter
- support ifm. havarier og indleje af tog (tilstandsvurderinger, inspektionsrapport)
- ad hoc opgaver som opstår i en driftsvirksomhed som kører hver dag, næsten 24/7
Jobbet er med reference til Head of Maintenance.
Om dig forventer vi, at du…
- en solid all round ledelseserfaring
- har en ingeniøruddannelse eller anden relevant teknisk uddannelse såsom maskinmester
- har erfaring med nærværende ledelse af et teknisk team som er fordelt på 2 lokationer
- er stærk i opgavestyring, gerne med erfaring med on-line værktøjer
- befinder dig lige godt på værkstedsgulvet, i løsning af ukendte tekniske problemer samt i tæt samarbejde med ledelsen eller leverandører
- er god til at holde overblik med ”mange bolde i luften”
- evner at tage beslutninger
- er teknisk interesseret, og gerne lidt ”tognørd”. Måske en interesse fra ”Märklin” eller ”Fleischmann” modeltog
- er struktureret og god til at planlægge og organisere
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- er resultatorienteret og kan arbejde selvstændigt
- har kendskab til sikkerheds- og miljøstandarder
- har en bopæl indenfor rimelig køreafstand af enten Varde (helst) eller Struer
Du tilbydes
- en spændende og udfordrende stilling i en solid virksomhed
- en god kollegakreds hvor vi er ”sammen om rejsen” til at forbedre GoCollective’s vedligehold af togene
- mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- gode ansættelsesvilkår og en konkurrencedygtig løn
Tiltrædelse: 3. kvartal 2025
Sådan søger du jobbet:
Klik på >ANSØG NU<. Vi modtager ikke ansøgning eller CV pr. e-mail. Vi indkalder løbende til samtaler og ser hellere din ansøgning i dag fremfor i morgen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock, HR Navigator på 2071 9551.
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du ønsker at stille spørgsmål til stillingen, giver vi dig gerne et opkald, når det passer dig bedst.