Salgschef -Technical Electrical Heating
HR navigator
Salgschef -Technical Electrical Heating
HR navigator

For SAN Electro Heat A/S søger vi en Salgschef, der får ansvaret for salgsteamet i Græsted, der arbejder med salg af standard samt kundetilpassede elektriske varmeløsninger. Du bliver en del af en virksomhed, der fokuserer på fremtidens klimavenlige elektriske varmeløsninger inden for forskellige industrier som vind, jernbane, industri samt komfort i ind- og udland. Du for et stort ansvar og bliver en vigtig brik i lederteamet.

Virksomheden

SAN Electro Heat A/S er en dansk virksomhed, med mere end 60 års erfaring indenfor tekniske elvarmeløsninger. Virksomhedens produkter udvikles konstant i nøje overensstemmelse med markedets krav.

SAN Electro Heat A/S er en del af svenske NIBE-koncernen, med en global omsætning på >20 mia. kr. og med >18.000 medarbejdere, hvilket giver SAN Electro Heat A/S en verdensomspændende repræsentation og dermed den førende producent af komplette højtydende tekniske elvarmesystemer og komponenter til ethvert industrielt formål.

SAN Electro Heat A/S udvikler og producere udstyr, der er designet til at opfylde internationale standarder. Koncernen leverer et stort standardsortiment samt udvikler kundespecifikke løsninger, designet efter kundens behov.

SAN Electro Heat A/S beskæftiger i dag cirka 65 ansatte i hhv. Græsted og Tåstrup.

Organisation

I Danmark er virksomheden i god vækst og staben udvides løbende.

Organisationen er præget af en god dynamisk virksomhedskultur med stor fokus på kvalitet, teknologi, højt fagligt niveau, en uformel omgangstone med dygtige og engagerede kolleger.

Du vil selvfølgelig få en grundig oplæring/indføring i virksomhedens produkter og organisation.

Stillingen

Med base på kontoret i Græsted får du ansvaret for både internt og eksternt salg, der fokuserer på fremtidens klimavenlige elektriske varmeløsninger inden for forskellige industrier. Du får muligheden for, i samarbejde med resten af ledergruppen at videreudvikle virksomhedens markedsposition. Du har en kommerciel stærk teknisk salgsbaggrund med forståelse for termodynamik og sætter kunden i fokus og sikrer de får den bedst mulige oplevelser.

Du tager ansvar for, at tingene bliver eksekveret i salget, og er tæt på dine sælgere. Du støtter dem i kunderelationen med teknisk sparring og modspil, og har lysten og evnen til at bruge forventeligt ca. 60 % af tiden på salget. Resten af tiden bruges på strategiudvikling, marketing og tilrettelæggelse af bl.a. kunderettede aktiviteter som fx messer.

Du trives i rollen som hands-on leder, som går forrest og viser vejen.

Kandidatens ansvarsområder

Du har enten en højere teknisk uddannelse eller en kommerciel uddannelse og tillært dig teknikken, hvor du har opnået gode dukumenteret resultater. Du har erfaring med produkt- og projektsalg samt salgsledelse inden for tekniske produkter. Du får du ansvar for at:

  • Støtte og udvikle salgsteamet med fokus på vækst og at skabe endnu mere kundeværdi
  • Udarbejde strategier med kort- og langsigtede salgsplaner.
  • Deltagelse i og planlægning af messer, uddannelser og kurser i koordinering med team- og marketingkoordinator
  • Etablere, følge op og handle på fastsatte KPI’er og mål i henhold til forretningsplaner
  • Opstille mål og kommunikere dem på en overbevisende måde til dine medarbejdere
  • Træning og formidling af SAN Electric Heat løsninger og produkter både internt og eksternt
  • Følge igangværende salgsaktiviteter, salgsudvikling, kundetilfredshed m.m.

Øvrige kvalifikationer

  • En El-teknisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller lignende.
  • Er udadvendt, empatisk og erfaring med team ledelse.
  • Sætter en ære i at søge ny viden, hvis den ikke findes internt i huset.
  • Sætter pris på samarbejde med kompetente kolleger og kunder.
  • Ca. 5 års erfaring fra lignende stilling.
  • Behersker godt teknisk engelsk – skrift og tale.

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene i stillingen.

Lyder det som noget for dig?

HR navigator er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulenter hos HR navigator Jens Jensen på +45 22 69 79 84 eller Ole Harboesgaard Jensen på mobil +45 20 12 37 95. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om HR navigator

HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.

Godt socialt miljø
Internationalt miljø
Frokostordning
Work-life balance
Fleksible arbejdstider