Projekterende Bygningskonstruktør
HR navigator
Projekterende Bygningskonstruktør
HR navigator

Projekterende Bygningskonstruktør søges – bliv en del af stærke fællesskaber og spændende projekter


Har du solid erfaring med projektering og byggeledelse, og trives du med at være tæt på selve byggeriet?

Er du typen, der kan navigere i alt fra komplekse byggeprojekter til de mindre – og som ser værdien i et fantastisk samarbejde med gode kollegaer og ledelse,

så er det måske dig, vi leder efter!


Et arbejdsmiljø med faglig stolthed og gode kollegaer

Hos Friis Andersen Arkitekter får du ikke blot en stilling – du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe bæredygtige og æstetiske løsninger til både almene og private bygherrer.

Vi er en veletableret arkitektvirksomhed med over 110 års erfaring, og vi vokser – især i hovedstadsområdet, Nykøbing F. og Jylland. Det betyder, at du kommer ind i en virksomhed med god ledelse, sund kultur og plads til faglig og personlig udvikling.

På tegnestuen arbejder 35 engagerede medarbejdere – heriblandt arkitekter og bygningskonstruktører med bred ekspertise inden for bl.a. projektering, byggeledelse, fagtilsyn, brandrådgivning og bygherrerådgivning.

Vi prioriterer vidensdeling og et tæt samarbejde på tværs af fag og erfaring – og vi tror på, at sparring og sammenhold er nøglen til både gode løsninger og arbejdsglæde.


Projekter med bredde og dybde

Hos os kommer du til at arbejde med en spændende variation af opgaver – fra renovering og nybyggeri af boligprojekter til institutionsbyggerier, kontorer, kirkerestaurering og plejeboliger.

Vi søger en Bygningskonstruktør, der brænder for at følge projektet hele vejen fra tegnebrættet til færdigt byggeri – og som trives i dialogen med både kollegaer, bygherre og entreprenør.


Dine kvalifikationer

• Er uddannet bygningskonstruktør med mindst 4-5 års erfaring med byggeledelse og fagtilsyn

• Har en håndværksmæssig baggrund

• Har stærke kompetencer i projektering i AutoCAD og Revit

• Er tryg ved at kommunikere på dansk – både mundtligt og skriftligt

• Er Ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt

Og vigtigst af alt: Du værdsætter faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab.


 Vi tilbyder dig

• Et spændende job i en anerkendt arkitektvirksomhed med projekter i hele landet

• En stærk og støttende kultur med højt fagligt niveau og fokus på udvikling

• Mulighed for efteruddannelse og specialisering inden for dine interesseområder

• En attraktiv lønpakke – løn efter kvalifikationer

• Et kontormiljø, hvor du bliver en del af et engageret og inkluderende team


Kontakt og information om stillingen

HR navigator varetager rekrutteringen. Har du spørgsmål, så kontakt venligst Trine C. Pedersen på telefon 28 91 97 37.

Mail: tcp@hrnavigator.dk

Send din ansøgning og CV via linket på siden – gerne snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.




Om HR navigator

HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.

Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Støtter diversitet
Work-life balance
Fleksible arbejdstider
Frokostordning
Bæredygtighed