Administrerende direktør
HR navigator
Administrerende direktør
HR navigator

Effektivisering, udvikling og ledelse af landsdækkende specialist i hegn, områdesikring og adgangskontrol.

Er du forretningsorienteret? Er du leder med et stærkt fokus, en god driftsøkonomisk forståelse og kan du skabe synlighed i markedet? Er du energisk og vedholdende? Har du drive og godt humør? Kan du svare ja til det, så er det måske dig vi søger som administrerende direktør hos Ishøj Hegn. 

På vegne af Ishøj Hegn søger vi en resultatorienteret administrerende direktør. Du vil indtage en afgørende rolle i virksomhedens udvikling, med det overordnede ansvar for at sikre de økonomiske resultater og udvide Ishøj Hegns position på markedet. Det er afgørende at du kan lede, motivere, udvikle og styre både virksomheden og dens medarbejdere.

Om stillingen

Som administrerende direktør er du ansvarlig for den daglige ledelse, med udgangspunkt fra det moderne domicil i Ishøj. En stor del af virksomhedens cirka 60 ansatte er sælgere eller montører, som har deres arbejdsdag i marken hos kunder eller på projekter.

Du skal være en synlig leder, der sætter klare mål og evner at skabe overblik, og som viser vejen ved at gå forrest med en stærk hands-on tilgang. Du skal give ledelsesmæssig sparring til selskabets funktionschefer, ud fra en fælles målsætning om at fastholde et godt arbejdsmiljø præget af motivation, sammenhold og et højt præstationsniveau.

Som administrerende direktør har du det overordnede ansvar for at udarbejde og eksekvere handlingsplaner, der skaber indtjening og udvikling. I samarbejde med bestyrelsen fastlægger du de strategiske mål og udarbejder handlingsplaner for at nå målene.

Dine faglige kvalifikationer

For at trives og lykkes som administrerende direktør, vil vi lægge vægt på følgende;

  • Du har en kommerciel profil og en god teknisk-økonomisk forståelse. Du har en passion for at drive forretning og skabe forretningsudvikling. 
  • Du har erfaring med projektsalg fra en lederstilling i bygge- og anlægsbranchen, fx som direktør, projektchef, salgschef, entreprisechef eller produktionschef. Du har skabt dokumenterede resultater med at involvere ledere og medarbejdere i udvikling. 
  • Du har en relevant videregående uddannelse, som kan være suppleret med relevant efter- og videreuddannelse.
  • Du har kendskab til udbudsregler og AB-systemet. Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, og gerne også på tysk.

Dine personlige kvalifikationer

Du har en involverende ledelsesstil, som gør dig god til at dele dine tanker og ideer, og til at få kolleger og medarbejdere med på forandringer. Du evner at træffe beslutninger på en kompetent måde der viser, at du er ordentlig og reflekteret, og som skaber troværdighed og tryghed i organisationen.

For at få succes i rollen som administrerende direktør, skal du trives med at arbejde meget operationelt og hands-on i en decentral organisation og i et stærkt fagligt miljø med en åben og respektfuld tone. 

Ishøj Hegn tilbyder

Du får stor indflydelse i en familieejet virksomhed med dygtige medarbejdere, sunde værdier og spændende udviklingsmuligheder. 

Stillingen honoreres med en lønpakke, som afspejler de krav, der stilles til den rigtige kandidat.

Lyder det som noget for dig?

HRnavigator

HRnavigator er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos HRnavigator Jens Jensen på +45 22 69 79 84. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og via linket på siden. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi holder løbende samtaler med relevante og interessante kandidater, og vi vil tage jobopslaget af vores hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om virksomheden

Ishøj Hegn er en landsdækkende dansk familieejet produktions-, handels- og servicevirksomhed med rødder tilbage til 1919. Samlet har Ishøj Hegn ca. 60 medarbejdere.

Virksomheden tilbyder mange forskellige typer af hegn og er især kendt for deres trådhegn, panelhegn og byggepladshegn. Herudover tilbyder de montage af manuelle og automatiske porte, låger, bomme og pullerter, støjhegn, adgangskontrol og andre effektive former for områdesikring.

Ishøj Hegn har egen smedevirksomhed og er den eneste tilbageværende virksomhed i Danmark, der har egenproduktion af trådhegn/flethegn.

 

Om HR navigator

HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.